Ny bog sætter spot på Gertrud Rask
Nysgerrigheden efter at blive klog på Gertud Rask, der fulgte sin mand Hans Egede til Grønland i det herrens år 1721, blev ægget, fordi Linda Lassen fandt sig selv i en lignende situation næsten 300 år senere.
Hendes mand havde fået tilbudt job i Nuuk. På en slags rekogniseringstur til Grønland, inden beslutningen om at flytte blev taget, hørte hun en turistguide fortælle passioneret om Gertrud Rask.
- Og så sad jeg der og tænkte, at det var tankevækkende, fordi hun stod der med fire børn og var 50 år. Og jeg var selv 59 år, så jeg synes jo også, at det var lidt voldsomt at bryde op fra det, man kendte og flytte herop. Gertrud Rask var jo den første medfølgende hustru, så hvordan havde hun fået det til at blive hendes projekt, tænkte jeg. For jeg var klar over, at hvis jeg skulle med herop, skulle jeg have mit eget projekt. Jeg skulle ikke bare være sådan en, der fulgte med min mand, fortæller Linda Lassen.
Og et af hendes projekter i de efterfølgende to år, hun boede i Nuuk, blev netop at skrive bogen om Gertrud Rask og finde ud af, hvad hun var for et menneske. For mens Hans Egede fylder godt på de historiske boghylder, er der kun meget lidt nedskrevet om hans hustru.
Men hvad var hun så for et menneske?
- I min roman var Hans Egede ikke noget uden sin familie. Det er børnene, der lærer ham grønlandsk, og det er Gertrud Rask der bliver bindeled til familierne, fordi hun ikke er så ilter som ham. Hun har heller ikke ambitionen om at skulle op at kristne dem, det er jo hans projekt. Hun har en anden tilgang, fordi hun er hjemme på kolonien, hun snakker med de andre kvinder om deres børn, om sygdomme, tøj, madlavning osv. Og det er klart, at hun også har kunnet fortælle Hans Egede en masse om hverdagslivet, for det var det, hun havde adgang til.
En af forfatterens pointer er, at Gertrud Rask var meget mere end sin mands kone. Hun var én, der i den grad bidrog til den dansk-grønlandske relation.
Men hvad skal nutiden så bruge en bog som den her til? Udover at give folk et indblik i hvem den noget oversete Gertrud Rask var og hvilken betydning hun havde, vil Linda Lassen også gerne nuancere den almindelige historieopfattelse:
- I '70erne hældte man jo rød maling ud over figuren af Hans Egede oppe på klippen, for da var han bare en reaktionær gammel stodder. I vores tid, og som jeg har hørt det, har det været meget "dem og os". Altså Hans Egede og så grønlænderne. Men det var det jo ikke. Det var jo et samvær og et samspil. Og jeg vil selvfølgelig også gerne være med til at nuancere billedet af hele det dansk-grønlandske samvær, som startede der.
Bogen er en såkaldt historisk roman. Den er fiktiv, men bygger på en omfattende research - bl.a. Hans Egedes og Poul Egedes erindringer og flere historiske bøger.
