Ny bog kortlægger debat

14. november 2005 12:40

Om en lille uge udkommer en ny bog, der vil vække minder hos mange i Grønland.

Bogen hedder Aasivik – Folkets Forum, og fortæller historien om de politiske og kulturelle sommerstævner Aasivik, som startede i Narsaq i 1976.

Bogen beskriver i tekster og nær ved 200 fotografier Aasivikstævnernes udvikling fra 1976 til 1996.

Den gamle Aasivik-tradition var oprindeligt betegnelsen for det sted, hvor folk fra de små bosteder stævnede sammen i sommertiden for at samle vinterforråd og mødes med folk fra andre bopladser, men traditionen døde mere eller mindre ud, efterhånden som den daværende danske kolonimagt overtog styringen i Grønland.

I 1976 genoptog unge grønlændere den gamle tradition for så at sige samle ”åndeligt” vinterforråd i form af politisk debat og kulturudveksling.

Bogen, der er skrevet af Hjalmar Dahl, er på over 300 sider, og beskriver den debat, der blev ført i Aasivik i gennem årene, og har derudover et righoldigt billedmateriale fra tæt ved 20 Aasivikstævner op til 1996.