Nuuk Imeqs overskud faldt en smule

Nuuk Imeq oplevede en lille stigning (på 0,4 procent) i omsætningen i 2017, primært som følge af et øget salg af sodavand.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
16. marts 2018 09:59

Årets resultat lander på 27,3 millioner kroner i overskud, hvilket er godt tre millioner kroner mindre end året før.

Det skyldes primært udgifter til at renovere fabriksbygningen, skriver Nuuk Imeq i en pressemeddelelse i forbindelse med årsregnskabet.

Her understreger selskabet endnu en gang sit synspunkt om at det nuværende returemballagesystem er den bedste løsning for Grønland. Ifølge Nuuk Imeq kom 97,8 procent af emballagen retur fra forbrugerne sidste år.

I forbindelse med generalforsamlingen afholdt denne uge blev Kuupik V. Kleist genvalgt som bestyrelsesformand.