Nuuk Imeqs indtjening faldet

07. april 2005 04:56

Hvad der sikkert er godt nyt for sundheds- myndighederne, er dårlig nyt for Nuuk Imeq, der står for aftapning af øl og vand til hele landet.

Ifølge selskabets årsregnskab for sidste år, der blev præsenteret på generalforsamlingen i går, er indtjening nemlig faldet med fem millioner kroner efter skat.

Nuuk Imeq skyder skylden på et fald i ølsalget på én procent og et fald i sodavandssalget på 2,2 procent.

Og selv om en prisreduktion standsede faldet i salg på øl, kostede det efterfølgende på selskabets bundlinie.