Nunavut får nyt kulturarvcenter

21. februar 2006 05:13

Efter at have undersøgt 8 forskellige steder i Canada

har Nunavut regeringen i Iqaluit bestemt sig for at bygge et museum – et kulturarvcenter - i regionens hovedstad, Iqaluit.

Foreløbige beregninger viser, at det kommer til at koste ca. 300 millioner kroner at etablere museet.

Forbundsregeringen har givet tilsagn om at overveje økonomisk støtte til projektet, der skal erstatte det nuværende museum i Yellow Knife.

Kulturministeren i Nunavut Louis Taparjuk siger til nyhedsbureauet CBC, at selvom der ikke er indgået en skriftlig aftale mellem forbundsregeringen og Nunavut, overvejer forbundsregeringen at finansiere halvdelen af projektet.

Foruden Nunavut regeringens eget bidrag på ca. 55 millioner kroner søges bistand hos private investorer.

Byrådet i Iqaluit diskuterer i den nærmeste fremtid den præcise placering af det kommende museum.