Nuka-medarbejdere ikke overrasket over KNI-dominans

14. januar 2005 17:19

De ansatte i Nuka A/S er ikke overraskede over, at selskabets nye ejer, KNI Pilersuisoq, har sat sig tungt på bestyrelsesposterne i bygdeindhandlingsselskabet.

På en ekstraordinær generalforsamling fredag blev tre ud af fire bestyrelsesmedlemmer skiftet ud, og i den nye bestyrelse har alle tilknytning til KNI Pilersuisoq.

- Medarbejderne i Nuka A/S har i lang tid ventet, at KNI Pilersuisoq ville sætte sig på en stor del af bestyrelsesposterne, siger logistikkoordinator Robert Møller, der er talsmand for medarbejderne.

Han håber, at der kommer en gensidig respekt mellem bestyrelsen og medarbejderne, efter at Nuka A/S har skiftet ejer.