Nu kommer sneen

Vestgrønland kan nu se frem til mere sne.
Skrevet af Noah Mølgaard
01. december 2010 09:01

Nuuk er onsdag morgen vågnet til et sneklædt landskab og veje, og der kommer mere sne i de kommende dage.

DMIs prognose for de kommende dage lover sne til store dele af vestkysten.

Qaqortoq får lidt sne torsdag aften, mens Nuuk kan forvente snevejr det meste af torsdag.

Og det samme gælder Sisimiut, der i løbet af torsdag kan forvente snevejr.

Hvis man rykker længere nordpå, så har der været snevejr i Ilulissat natten til onsdag, der har bragt mere lys til byen. Der kommer også mere sne torsdag til byen ved isfjeldene, lover meteorologerne.

Kyststrækningen fra Uummannaq til Qaanaaq får også sne det kommende døgns tid.