Sermersooq: Nu kan der søges om licens til fællesfangst af sildepisker

Erhvervsfangere i Kommuneqarfik Sermersooq har nu mulighed for at ansøge om licens til fællesfangst med riffel for sildepiskere.
Foto © : Ron Dunnington/Flickr Creative Commons
Skrevet af Simon Uldum -
01. marts 2017 06:38

Erhvervsfangere i Kommuneqarfik Sermersooq skal have sendt ansøgning senest den 14. marts, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Fællesfangst af sildepisker åbner 1. marts, og kvoten er fordelt således:

Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat: 3 sildepiskere

Paamiut og Arsuk: 3 sildepiskere

Tasiilaq, Tiniteqilaaq, Kulusuk, Kuummiut og Isertoq: 10 sildepiskere

Ittoqqortoormiit: 5 sildepiskere

Ansøgninger skal afleveres senest den 14. marts til borgerservice i Nuuk eller Paamiut. I bygderne Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat og Arsuk skal ansøgningerne afleveres på kommunekontoret, oplyser kommunen.