Nordisk samarbejde skal udvides

17. marts 2006 16:24

Det blev en kort seance i landstinget i dag - der var bred enighed om at udvide samarbejdet med de øvrige vestnordiske lande – altså Færøerne og Island.

Et samarbejde der handler om oprettelse og finansiering af Vestnordiske forfatterkurser. Men også et samarbejde om at gå forrest i den globale kamp for bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer, miljøbeskyttelse og brug af miljørigtige energikilder.

Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur, Asii Chemnitz Narup vurderede, at der er meget stor signalværdi i at udbygge det allerede eksisterende samarbejde i Vestnordisk Råd.

Vestnordisk Råds målsætning er at vogte over Nordatlantens ressourcer og kultur, og hjælpe til med at udvikle Vestnordiske interesser og håndtere problemer angående ressourceforvaltning og forurening.

Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting har hver seks repræsentanter i Rådet.