Nive Nielsen spiller i Canada

Et af de største grønlandske navne på den internationale musikscene, Nive Nielsen & The Deer Children, er i øjeblikket på turne i Canada. Torsdag spillede Nive og hendes orkester i Musqueam og i dag går det løs i Vancouver.
Skrevet af Peter Troelsen
31. januar 2014 08:19

Her spiller Nive Nielsen & The Deer Children på det velkendte Rickshaw Theater på North Fest 2014. Efterfølgende går turen til Yukon. Tidligere på turneen har Nive Nielsen & The Deer Children spillet i Kamloops, Revelstoke, Kewlona og Penticon, alle byer i British Columbia.

Et af de helt store formål med turneen er at få afprøvet det nye materiale for et livepublikum, inden Nive Nielsen & The Deer Children skal på turne i USA. Her vil turen gå til Californien, Arizona, Texas og Geordia. Der vil orkestrets nye plade blive præsenteret.

Om alt går vel, vil Nive Nielsen & The Deer Children også spille en eller flere koncerter i Grønland i løbet af 2014.