Nersornaat i sølv til Kunngi

Kunstneren Frederik (Kunngi) Kristensen har fået tildelt Nersornaat i sølv.
Skrevet af Louise M. Kleemann
15. september 2011 09:30

Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt fremhævede blandt andet i sin tale:

“Som en sand kulturpersonlighed får du os til at mærke at livet også består af ånd og sjæl. Du får os til at føle os som en del af den både skønne og dramatiske natur, som omgiver os. Elementerne er dine kammerater.”

Frederik Kristensen fik også tildelt Selvstyrets Kulturpris i forbindelse med Nationaldagen tidligere på året.

Tildelingen af Nersornaat foregik i går onsdag ved en højtidelighed i Hans Egedes Hus i Nuuk.