National strategi til forebyggelse af selvmord

07. marts 2006 16:05

For at få en national strategi for forebyggelse af selvmord, har Hjemmestyret ansat 3 personer til en projektgruppe, som skal forebygge selvmord i Grønland.

Jette Eistrup, der er Projektkoordinator for forebyggelse af selvmord siger, at de i de kommende 3 år skal igangsætte nogle initiativer.

- Alle er faktisk glade for, at få den her problematik på dagsordenen. Også at blive støttet med det, som de allerede er i gang med, siger Jette Eistrup.

Hun siger også, at man med stor succes har brugt en metode, der hedder cafemetode, hvor alle og enhver kan deltage.