Napaattooq afventer kulegravning

23. marts 2006 10:51

Rasmus Frederiksen har som bekendt valgt at betale sin gæld på lige knap 31.000 kroner tilbage til Landskassen.

Det samme kan ikke siges om hans tidligere kollega, Jens Napaattooq, der ifølge Landsstyret skylder i omegnen af 470.000 kroner.

Modstat Frederiksen, så venter Napaattooq på at kuglegravningen er færdig. Både hans advokat, hjemmestyret og bagmandspolitiet arbejder på sagen i øjeblikket. Politiet regner med at have nyt i sagen omkring midten af juni.

Det var tilbage i sommeren 2005 at Radioavisen i samarbejde med Nuuk TV kunne afsløre, at det daværende Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur havde et overforbrug på sin repræsentationskonto.

Blandt andet blev regningerne for familiemiddage og drinks på stripbaren ”Wonderbar” i København betalt via hans repræsentationskonto.

I dag er Jens Napaattooq købmand i Upernavik.