Napaattooq Årets Uvak

13. januar 2006 10:24

Sermitsiaq har kåret årets Uvak. Og det blev Jens Napaattooq, der fik prisen, for sit overforbrug på repræsentationskontoen. Familiemiddage og besøg på stripbaren Wonderbar var blandt udgifterne, som skatteborgerne betalte.

Det var en sag, som Radioavisen, i samarbejde med Nuuk TV, afslørede i sommer, og som kostede ham posten som landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø.

I dag er Jens Napaattooq købmand i Upernavik, selvom han på Siumuts hjemmeside stadig figurerer som formand for Landstingets Revisionsudvalg.

Hele Uvakkens top 10-liste kan læses i dagens udgave af Sermitsiaq.