Nanubørn søsætter ny kampagne

I aften markerer Nanubørn starten på en ny kampagne - Ajunngila-kampagnen.
Foto © : Nanubørn
Skrevet af Sandra Meinecke
08. april 2015 06:52

Formålet er, at sætte fokus på landets mange børn, der er vidne til vold i hjemmet eller selv bliver udsat for vold.

- I 2013 og 2014 var der op imod 3000 voldsanmeldelser i Grønland, siger Krissie Berthelsen Winberg fra Nanubørn.

Hun understreger, at 500 af de nævnte anmeldelser var børn.

- Det kan vi ikke være bekendt, derfor vil vi gerne sætte fokus på området, siger Krissie Berthelsen Winberg.

 

Kommer også til andre byer

Markeringen af kampagnen finder som nævnt sted i aften. Det foregår fra klokken 19.00 i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Arrangementet er støttet af Selvstyrets kulturmidler, tips og lotto og Nuna Fonden.

Der vil være teater og koncerter med blandt andre Frederik Elsner, Malik Hegelund Olsen og Søs Fenger.

Senere på ugen rejser holdet videre til en række andre byer i landet, blandt andet Aasiaat, Illulissat og Maniitsoq.

 

Foto © : Nanubørn