Nanortalik får forebyggelseskonsulent

19. oktober 2005 09:57

Nanortalik Kommune har nu ansat en forebyggelses konsulent for at gøre omsorgssvigtede børn mere synlige i kommunen. Mange forældre har problemer med ludomani, alkohol eller hash, og det bliver forebyggelseskonsulent Akisooq Isaksens job at bedre situationen.

- Vi er startet med de lettere emner. Men meget langsomt nærmer vi os emner om misbrug. Nogle af deltagerne forlader som regel mødet. Bygden er jo så lille. Alle kender hinanden, mange føler sig ramt af emnerne under debatterne. Men vi håber og stiler efter, at bygdebefolkningen vænner sig til at deltage, det drejer sig jo om forebyggelse til gavn for børn, siger jordemoder Elise Isaksen fra bygden Tasiusaq i Nanortalik Kommune.

Børnene fra 8. klasse i Nanortalik har haft samtaler med forebyggelseskonsulenten og politiet i forbindelse med projekt ”samtale i stedet for vold” og udfyldt et spørgeskema. De er blevet spurgt om, hvordan de selv aktivt kan være med til at forebygge, hvis det får mulighed for det.

- En lønningsdag vil de ud med en mikrofon og bånd fra lokalradioen, og lave interview med befolkningen og høre, hvilke planer de har med dagen. Det er tydeligt, at de kender konsekvenserne af en lønningsdag. Vi glæder os til denne udsendelse, siger forebyggelseskonsulenten Akisooq Isaksen fra Nanortalik Kommune.