NÛK i dobbelt finale

U-16 GM i håndbold bliver afsluttet søndag aften.
Skrevet af Noah Mølgaard
27. marts 2011 10:38

Det var GSS fra Nuuk, der var i dobbeltfinale hos U-15 sidste år. Nu har lokalrivalerne fra NÛK overtaget den rolle i U-16, der er den nye betegnelse for mesterskabet.

Pigerne var GSS havde ellers gode odds i indledende. Men nederlaget mod SAK torsdag aften blev dyr da de tabte med 22-23 og tabte også to vigtige point. GSS må dermed nøjes med bronzekampen i år efter en sejr over Kâgssagssuk med 29-19 lørdag eftermiddag.

NÛKs piger skulle vinde kampen mod Nagdlúnguak for at bevare chancen for at nå finalen. De vandt også kampen med 23-19.

Både NÛK og Norsaq HC var sikre på deres finaleplads inden lørdagens kampe. Norsaq HC havde spillefridag, mens NÛK spillede mod SAK fra Sisimiut og den kamp vandt de med 20-14.
Her er lørdagens resultater:
GSS – Kâgssagssuk, 29-19 (12-15) (piger)
Kampens spiller: Pilunnguaq Jørgensen, Kâgssagssuk
GSS – Kâgssagssuk, 21-21 (10-11) (drenge)
Kampens spiller: Nikolaj S. Nielsen, Kâgssagssuk
Nagdlúnguak – NÛK, 19-23 (11-13) (piger)
Kampens spiller: Navarana Davidsen, Nagdlúnguak
SAK – NÛK 14-20 (8-11) (drenge)
Kampens spiller: Daniel Egede Svenningsen, NÛK

Her er søndagens program:
Kl. 13.00 GSS – Nagdlúnguak (piger, bronzekamp)
Kl. 14.30 Kâgssagssuk – SAK (drenge, bronzekamp)
Kl. 16.00 Kâgssagssuk- NÛK (piger, finale)
Kl. 17.30 NÛK – Norsaq HC (drenge, finale)