Musikskole i Sisimiut

Skrevet af Karsten Sommer
08. juni 2005 10:27

Til september skal der oprettes en musikskole i Sisimiut. Forbilledet er Nuuk Musikskole, der i de senere år har haft stor succes med at engagere børn og unge i musik og sang.

Sisimiut Kommune har købt pladeselskabet ULOs tidligere studiebygning.

- De lydisolerede studielokaler er yderst velegnet til formålet, fortæller skoledirektør Lise Lennert fra Sisimiut Kommune.

Musikskolen bliver om dagen - om aftenen vil lokalerne blive stillet til rådighed for musikforeningen Nipesi og de mange uddannelsessøgende i byen.

Foreløbig er der afsat 400.000 kroner om året til Sisimiut Musiksskole. Der er allerede indkøbt en del instrumenter og planen er som sagt at dørene kan åbnes allerede til september.

Fritidsinspektør Agnes Johnsen fortæller at fremtidsdrømmen naturligvis er oprettelse af et byorkester i Sisimiut. Men lige her og nu er målet et nyt fritidstilbud til byens 1300 børn og unge.