Musiker vil hjælpe kræftpatienter

Søren Alaufesen indspiller cd. Indtægter fra salget blive doneret til kræftens bekæmpelse Neriuffik.
Skrevet af Noah Mølgaard
03. februar 2012 09:29

Musiker Søren Alaufesen, der oprindeligt kommer fra Aasiaat, fører nu en gammel drøm ud i livet.

Han indspiller nu en cd, hvor indtægterne fra salget bliver doneret til kræftens bekæmpelse.

- Der er alt for mange kræftpatienter, der rejser alene til behandling i en utrolig svær tid. Pengene skal gå til en pulje, der kan hjælpe til at pårørende kan rejse med deres kære, siger Søren Alaufesen i KNRs morgenflade Iterluarnaaq, der kunne man høre titelsangen "Atoqqusaq".

Søren Alaufesen mistede sin mor Pauline Alaufesen på grund af kræft tilbage i firserne. En oplevelse under moderens sygdom har fulgt Søren Alaufensen i snart tre årtier.

- Mig og min lillebror måtte nøjes med at følge vores mor til Kangerlussuaq, og det var en forfærdelig oplevelse. Nu kender jeg mange kræftpatienter, der tilbringer den svære tid i en anden by uden deres nærmeste pårørende. De har også brug for at være sammen med deres ægtefæller eller børn i den svære tid. De har brug for deres hånd, siger Søren Alaufesen.

- Vi bliver nødt til at give hånd for at hjælpe de mange mennesker, der bliver berørt af den sygdom. Pengene kommer ikke af sig selv og vi er selv nødt til at gøre noget. Der skal nogen gange en provokation til inden der kommer gang i udviklingen, siger Søren Alaufesen til Iterluarnaaq.

Han har nu indgået en aftale med pladeselskabet Atlantic Music, der skal udgive cd'en sidst på foråret.

Søren Alaufesen synger blandt andet i "Atoqqusaq":

"En sjæl tager snart afsted efter at have forberedt sig
og vil forlade sin krop
Den tager til himlen og forlader lidelse
vi kigger på og har svært ved at tro det"