Motzfeldt kritiserer grønlandske pengesedler

12. april 2006 05:22

- At tro, at nye grønlandske pengesedler kan redde nationalfølelsen, det er skudt over målet. Sådan siger landsstyremedlem for finanser, Josef Motzfeldt i dagens udgave af Sermitsiaq.

Kommentaren er knyttet til landsstyreformand Hans Enoksen udmeldinger om de nye pengesedler. I fredags sagde Enoksen til Radioavisen, at de nye sedler ville styrke selvstyretankerne. Ligesom de også ville løfte grønlændernes selvtillid. En analyse Josef Motzfeldt altså er uenig i.

Motzfeldt siger også til Semitsiaq, at de grønlandske pengesedler skal kunne bruges i hele Rigsfællesskabet. Ellers er det meningsløst, siger han.