IA’s krav om at koalitionspartierne skal kunne godkende hinandens landsstyremedlemmer er uhørt – et udtryk for mistillid over for Siumut – og det er uklogt at gå ind på det. Det mener tidligere leder af Siumut, en af hjemmestyrets grundlæggere, Moses Olsen.
- Jeg har aldrig oplevet det i 12 år i forskellige landsstyrekoalitioner. Det plejer, at være en stiltiende aftale, at hvert parti stiller med deres egne kandidater, uden at partneren har nogen indflydelse, fastslår han.
Moses Olsen mener ikke, at IA's krav indgår i koalitionsaftalen, og at man derfor ikke umiddelbart kan gøre, som IA kræver.
- Det er en uting, som man burde undgå. Det er et udtryk for mistillid fra IA, og Siumut ryger på den måde i lommen på IA - det virker som om det er IA, der har den reelle magt, siger han.
Moses Olsen tror ikke på landsstyreformand Hans Enoksens argument for at anerkende IA's krav: at han selv også får mulighed for at godkende IA's kandidater.
- Man bør ikke kigge hinanden i kortene, mener han.
Og hvis uenighederne mellem IA og Siumut stikker dybere end sagerne om landsstyremedlemmers repræsentationskonti, vil det måske være sundt med et valg i utide for at rense luften, mener Moses Olsen.
Han tror ikke, at det vil splitte Siumut, at landsstyreformand Hans Enoksen møder intern modstand mod IA’s krav.
I den aktuelle situation mener Moses Olsen, at det er skidt for demokratiet, at landsstyreformand Hans Enoksen har påtaget sig fangst – og fiskeri-området oven i de områder, han i forvejen har. Når flere områder samles under samme hat, risikerer man, at en for stor del af forvaltningen lægges over på embedsværket.