Modersmålsdag

21. februar 2005 04:13

I dag er det den internationale modersmålsdag. Her i landet markeres det blandet andet ved at man i dag kan låne en ekspert fra Sprogsekretariatet.

Tilbudet henvender sig blandt andet til direktorater og virksomheder, der kan få sprogfolk på besøg i nogle timer.

Til danskerne er der tilbud om at lære lidt om det grønlandske sprog. Det er også et velkendt fænomen for mange danskere, at forsøget på at lære det grønlandske sprog ikke har været nogen ubetinget succes.

Til grønlænderne tilbyder Sprogsekretariatet et foredrag om den rivende udvikling sproget er inde i lige nu. Hver dag fødes nye ord på arbejdet, på internettet og på officielt niveau. Formålet med dagen er dels at fremme sproglig og kulturel mangfoldighed samt flersprogethed baseret på forståelse, tolerance og dialog.