Mobning kan begrænses - hvis forældrene blandede sig

Skrevet af Mads Lynge
13. juni 2005 15:47

Mere åbenhed fra skoleelevernes side har bevirket, at mobning er steget så meget, som det har, siger en lærer, der har arbejdet meget med emnet. Også mangel fra forældrenes side til at tage problemet op til åben diskussion, kan være én af grundene, og der er forskellige signaler at skulle holde øje med.

Hvis dit barn ofte klager over maveonde og hovedpine, og i det hele taget ikke vil i skole, kan grunden godt være, at han/hun bliver mobbet, det siger lærer Rikke Grønvold fra Kangillinnguit Skolen i Nuussuaq i Nuuk.

Som lærer igennem mere end 20 år har hun høstet meget erfaring, og mobbere selv virker som glade børn, siger hun:

- Det er ikke så tit, at vi ser signaler fra mobberne. Det er fordi mobbere ofte er glade børn, siger Rikke Grønvold.

Statens Institut for Folkesundhed har netop lavet en undersøgelse af grønlandske børns trivsel i skolen, og dér fremgår det blandt andet, at der i tiden mellem 1994 og 2002 er sket en stigning på gennemsnitligt 20 procent i antallet af mobninger.

Men hvad kan der gøres for at få antallet ned? Rikke Grønvold er slet ikke i tvivl:

- Det er vigtigt at få mobberne til at indse hvordan det er at blive mobbet, siger hun og fortsætter:

- Tænk på hvordan vedkommende har taget dén mobing. Jeg plejer at sige til dem: Du skal gøre mod de andre, som du vil have de andre skal gøre mod dig, siger lærer Rikke Grønvold fra skolen ved Kangillinnguit i Nuussuaq i Nuuk.