Miljø- og Naturpris 2017: Minna har samlet skrald i 50 år

Minna Brandt Møller fra Qasigiannguit har torsdag modtaget den anden Miljø- og Naturpris uddelt i år.
Skrevet af Kenneth Elkjær
28. december 2017 13:32

Prisen får hun for sit store arbejde for at holde Qasigiannguit ren og for at inspirere andre til det samme, skriver Naalaakkersuisut på sin hjemmeside.

Siden 1970'erne har Minna Brandt Møller samlet store mængder affald i byen og i naturen omkring.

Med prisen følger 25.000 kroner. I november fik Benjamin Adolfsen tildelt den første af de to priser for sin indsats I Qaqortoq.

FAKTA

Selvstyrets Miljø- og Naturpris tildeles som en påskønnelse af personer, institutioner eller organisationer, der som foregangsmænd og ildsjæle er med til at løfte natur- og miljøbevidstheden hos landets befolkning.