Minister: Kim Jong-uns halvbror led en smertefuld død

Kim Jong-nam levede højst 20 minutter efter, at han blev angrebet af to kvinder med nervegassen VX.
Ambulance i Malaysia
Foto © : Conny Sandland/ flickr/ all creative commons
Skrevet af Ritzau
26. februar 2017 13:32

Obduktionen af Kim Jong-nam, den dræbte halvbror til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, viser, at han blev dræbt inden for 15-20 minutter af nervegiften VX.

Han led en "meget smertefuld død", siger Malaysias sundhedsminister på en pressekonference søndag.

LÆS OGSÅ Verdens farligste nervegift er fundet på dræbt nordkoreaner

VX bliver betragtet som et af de giftigste kemiske våben, der nogensinde er blevet skabt. En lillebitte dråbe er nok til at dræbe et menneske.

LÆS OGSÅ Kvinde fik 630 kroner for at myrde Kim Jong-uns halvbror

Resterne af VX er fundet i prøver taget fra øjet og ansigtet af den nordkoreanske statsborger.

- Han døde i ambulancen. Han besvimede på klinikken, siger sundhedsministeren, Sathasivam Subramaniam.

/ritzau/AFP