Minik Rosings fortællinger på tryk
Venner til Minik Rosing har samlet en stribe historier, som han selv har fortalt gennem tiden, i bogen "Amatøreskimo - Fortællinger af Minik Rosing".
Det er Forlaget Tupaarnaq og forfatterne Tupaarnaq Rosing Olsen og Morten Meldgaard, der står bag, og som i en blanding af digte, noveller og romaner gengiver historier, som Minik Rosing har oplevet eller hørt gennem livet.
Historier om Grønland, Arktis, natur og mennesker.
Minik Rosing er - udover sine prisbelønnede, videnskabelige opdagelser - kendt for sine gode taleevner.
Det er dermed ikke så overraskende, at der er historier nok at tage af, men måske nærmere overraskende, at nogen har været dygtige til at indfange og nedskrive historierne.
Politiken sammenligner Minik Rosing med bl.a. Jørn Riel og giver bogen med fem ud af seks mulige stjerner.