Mineselskab vil undersøge fangstområdet

Mineselskabet fra Storbritannien BlueJay Mining vil udvinde ilmenit fra strandene ved Moriusaq syd for Qaanaaq. Området er rigt på fangstdyr, og da disse dyr kan blive forstyrret af mineaktiviteten, skal det undersøges nærmere i en såkaldt VVM-redegørelse.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
01. maj 2017 11:49

På strandene på Steensby Land-halvøen ved den forladte bygd Moriusaq, er der sort sand, med et højt indehold af  ilmenit.

- Moriusaq stranden er helt sort. Sandet er helt magnetisk, så da vi var børn var det sjovt at lege med biler på stranden, siger fisker og fanger fra Qaanaaq Jens Danielsen.

Og det viste sig, at dét som børnene legede med på stranden, skulle være et af verdens mest eftertragtede mineral.

400.000 tons ilmenit om året

Mineralet, som BlueJay Mining ønsker at udvinde, kaldes ilmenit, og bruges blandt andet til maling, papir og plastik.
Mineselskabet har planer om at udgrave 400.000 tons ilmenit om året fra området ved Moriusaq. 

Men, ud for det område, er der en stort bestand af vigtigt fangstdyr:

-Moriusaq-området er hvalrossernes tilholdssted. Det er et stort område. Remmesæler og mange grønlandssæler opholder sig der. Og så er der edderfugle og lomvier, siger Jens Danielsen.

Jens Danielsen
Foto © : Jens Danielsen

Fisker og fanger, Jens Danielsen, er tidligere borgmester i Qaanaaq. Foto: Qaasuitsup Kommunia
 

Kan påvirke fødegrundlaget

Der er risiko for at minedriften kan påvirke hvalrossens fødegrundlag. Den lever af muslinger, som den graver op fra havbunden, og der er ifølge rapporten, observeret flere grupper af hvalrosser, i nærheden af mineområdet.

Det fremgår også af materialet, at fugle, som polarlomvier, havterne og søkonger, kan blive forstyrret af skibstrafikken, derfor skal det også undersøges i en VVM redegørelse.

Området er også et vigtigt sted for hvidhvaler, derfor gennemføres der otte flytællinger, for at se hvor mange dyr kan blive påvirket af projektet.

Høringsfristen er den 19. maj.