Mineselskab forbedrer sikkerhedsarbejdet
Skrevet af Karsten Sommer
Senior geolog ved Greenland Ressources Arent Heilmann har i de seneste måneder gennemført et kursus i redningsaktioner i miner. Under kurset har han blandt andet samarbejdet med ansatte fra Nalunaq guldminen.
Arent Heilmann er netop vendt tilbage fra British Columbia i Canada, hvor han deltog i et tre-ugers uddannelsesprogram, som han vil fortsætte med fremover.
Dermed bliver Greenland Ressources, som det eneste selskab i Grønland, i stand til at rådgive omkring redningsaktioner i miner og om sikkerhedsspørgsmål omkring minearbejde.