Millioner til kultur og fritid

Udviklingsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq har uddelt penge til en stribe kultur- og fritidsaktiviteter.
Skrevet af Rune Langhoff
26. juni 2010 16:46

1.547.500 kroner.

Så mange penge har udviklingsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq uddelt til kultur- og fritidslivet i kommunen.

Flest penge er gået til Talentkonkurrence 2010, der har fået tildelt knap en halv million kroner.

Derudover har syv andre projekter modtaget støtte, og bl.a. er der blevet penge til en fodboldskole, en sommeridrætsskole, en filmfesitval ligesom der blev afsat penge til afholdelse af nationaldagen rundt omkring i kommunen.

- Et mangfoldigt kultur- og fritidsliv er vigtigt for os i Kommuneqarfik Sermersooq. Det er derfor en stor glæde at kunne støtte så bred en vifte af aktiviteter, siger formand to udviklignsudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, Mille Søvndahl Pedersen i en pressemeddelelse.