Miljøkonference i Sisimiut til februar

Skrevet af Karsten Sommer
10. november 2005 15:54

Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut vil til februar arrangerer en international konference med overskriften ”Grønlands Miljø – forurening og løsninger”.

Det arktiske miljø er ekstremt sårbart over for forurening, og konferencen vil derfor behandle hele forureningsspørgsmålet i det arktiske – med hovedvægten lagt på grønlandske forhold.

Der skal snakkes forureningskilder og omfanget af forureningen i Grønland, og diskuteres forskellige løsninger til bekæmpelse og begrænsning af forurening i Arktis.

Konferencen foregår i Sisimiut fra den 21. til 23.februar, men allerede nu opfordrer Center for Arktisk Teknologi politikere, erhvervsfolk og forskere til at melde sig til konferencen, og de inviterer mulige foredragsholdere til at sende et resumé af deres indlæg til konferenceplanlæggerne inden den 1. december.

Man kan læse mere om Sisimiut-konferencen på www.arktiskcenter.gl