Miljøjul er go´jul

Skrevet af Karsten Sommer
05. december 2005 06:29

Selvom Julen er en forbrugsfest, er der masser af miljøgevinster at hente, hvis man ser efter de rigtige mærker i butikkerne.

Det fortæller Kanukokas hjemmeside.

Kig godt efter de godkendte miljømærker Blomsten, Svanen eller ØkoTex-mærket, når du er ude at handle.

Det gælder hvis man har planer om at købe f.eks. sengetøj, håndklæder eller duge til mormor, gaver til ungerne eller creme og kosmetik.

På miljømærkesekretrariatets hjemmeside –www.ecolabel.dk - findes der en liste over hvor mange produkter, der i dag er udstyret med miljømærket.

Et andet godt grønt tip til børnefamilierne er de miljømærkede batterier. Batteridrevet legetøj ligger under alle grønlandske juletræer.

Så er der også et fif med småkagebagningen. Hvis du skal i gang med brunkager, vaniljekranse eller pebernødder, så findes der også miljømærket bagepapir og køkkenruller.

Det gælder for resten også pletfjerner efter rødkål, rødvin og syltetøj.