Mette Frederiksen er landet i Nuuk

Mette Frederiksen er landet i Nuuk forud for mødet med den franske præsident og Jens-Frederik Nielsen søndag.
Mette Fredriksen er lørdag ankommet til Nuuk. Foto © : KNR / Markus Valentin
14. juni 2025 14:03

Lørdag eftermiddag går den danske statsminister rundt i Nuuk. Det skriver Sermitsiaq.ag. 

Hun er ankommet lørdag forud for besøget af den franske præsident Emmanuel Macron, der lander i morgen for at holde møde med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Et møde, hvor den danske statsminister altså skal være med.

Statsministeren var senest på besøg i Nuuk i midten af april, da Jens-Frederik Nielsen havde vundet Inatsisartutvalget.