Mere Robin Hood i det offentlige

06. juni 2006 13:55

Vi er for flinke ved dem der har penge – og for hårde ved dem der ingen har. Det mener formanden for kommunernes forening, KANUKOKA, Karl Lyberth.

Baggrunden er, at befolkningen her i landet skylder kommunerne mere end 200 millioner kroner i ubetalt børnebidrag. En del af pengene burde man skyde en hvid pil efter – mens andre burde kradses ind med alle midler, siger Karl Lyberth.

- Der er folk som har råd til at betale, som ikke gør det. Dem burde vi være hårdere ved. Til gengæld må vi også erkende, at der er folk, som ikke har råd til at betale. Der burde vi eftergive gælden, så den ikke bare vokser og vokser. Samtidig kan det offentlige for eksempel betale for arbejdsløse, siger Karl Lyberth.