Menneskerettighedsrådet fylder 10 år: -Stadig meget at kæmpe for

Bag døren med feministiske budskaber på Ilisimatusarfik er forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Qivioq Løvstrøm, at finde.

- Tamassa.

Qivioq Løvstrøm byder inden for på kontoret. Et rengbuefarvet hjerte hænger i vindeut og blandt japanske tegneserier – forkvindes store interesse – bugner bogreoler med bøger om oprindelige folk og menneskerettigheder.

At menneskerettigheder fylder en stor del hos 30-årige Qivioq Løvstrøm er tydeligt at se på kontoret.

Og det er også for at tale menneskerettigheder, at KNR befinder sig her nu.

I år er det nemlig 10 år siden, Inatsisartut vedtog loven om Rådet for Menneskerettigheder.

Året efter havde Grønland sit første menneskerettighedsråd.

Meget er sket siden – Grønland har fået talspersoner for børn, ældre og handicappede, nye lovgivninger og fokus på den koloniale historie.

- Jeg er stolt af, at vi som samfund har været så gode til at kæmpe indenfor børneområdet, og at vi er blevet så gode til at tale om, hvad man før har anset som tabuiserede emner som overgreb og mental sygdom. Så vi har udviklet os meget som samfund, siger Qivioq Løvstrøm, der er studieadjunkt på Ilisimatusarfik.

Menneskerettigheder er overtrådt

Men missionen er ikke fuldført. Langt fra. Der er stadig behov for fokus på menneskerettigheder her i landet. Det gælder blandt andet i forhold til ulighed mellem kønnene.

Qivioq Løvstrøm forklarer:

- Vi ser, at flere unge mænd begår selvmord. Det er ikke noget nyt, men vi ser, at det stadig sker. Og vi ser, at på trods af, at det er kvinder, der får højere videregående uddannelser, så er det mændene, der har de høje stillinger og lønninger, siger hun.

Selvom menneskerettighedsrådets formål blandt andet er at styrke menneskerettighederne og indberette til FN om menneskerettighedssituation i Grønland, har rådet også fokus på udbrede mere viden om vores rettigheder her i landet.

Og her er det vigtigt, at den koloniale historie bliver ved at blive debatteret, mener Qivioq Løvstrøm. 

Historien om spiralskandalen, hvor tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler som led i danske myndigheders strategi om at reducere befolkningsvæksten, vakte stor opsigt herhjemme.

Og det er en af de historier, der viser, at menneskerettighederne er blevet overtrådt i forbindelse med den dansk-grønlandske historie. 

Også fundet af børnegrave ved kostskoler for oprindelige folk i Canada har skabt ramaskrig verden over – og det påvirker også her i landet.

- Oprindelige folk i Canada begyndte at tale om børnegravene for lang tid siden, men ingen ville lytte til dem, siger hun og fortsætter:

- Det er meget muligt, at også vores medmennesker her også har råbt om hjælp, men at man ikke har troet dem eller ikke har ønsket at lytte til dem.

Vigtigt med eget institut

Spørger man Qivioq Løvstrøm, hvad ambitionerne er for menneskerettighedsrådet i fremtiden, er svaret klart. Rådet ønsker, at Grønland får sit eget nationale menneskerettighedsinstitut.

Som det er nu, hører rådet under Institut for menneskerettigheder i Danmark, og rådet består af frivillige personer.

For at fastholde fokus på menneskerettigheder i fremtiden, er det vigtigt, at Grønland får sit eget institut, mener forkvinden for rådet:

- Et råd kan udelukkende give rådgivning. Et institut er i stand til at arbejde meget mere inde for området og komme med flere forskellige afdelinger, der kan kigge på det juridiske og fokusere på forskellige områder.

Qivioq Løvstrøm påpeger samtidig, at der er et øget ønske om selvstændighed i Grønland.

- Og et selvstændigt Grønland skal også have sin eget nationale menneskerettighedsinstitution, siger hun.

I starten af november stillede Naalakkersuisut forslag til Inatsisartut om, at Naalakkersuisut pålægges at evaluere lovgivningen om Grønlands Råd for Menneskerettigheder senest i foråret 2024.