Mayday-eftersøgning: Jolle fundet

Men manden, der meldte mayday, savnes stadig.
Arktisk Kommandos inspektionsfartøj, Lauge Koch, deltog i eftersøgningen. Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Malik Brøns
07. maj 2020 10:18

Tirsdag aften kom en mayday-melding nordøst for Nuuk.

Meldingen gik på masten Qingaaq 16 nordøst for Nuuk, men politiet fik hverken oplysninger om personens lokalitet, eller at nogen er meldt savnede.

Derfor blev en eftersøgning sat i gang af både Arktisk Kommando og politiet. Nu er der fundet en jolle, og politiet ved også, at det var en mand, der sendte mayday-signalet.

Men manden, der var ombord, savnes stadig.

Det skriver Forsvaret i deres døgnrapport.

Ifølge Grønlands Politi vil de komme med flere oplysninger i sagen senere i dag.