Massive kampagner har givet flere børneanbringelser

Borgere er blevet bedre til at ringe til de sociale myndigheder, når de ser familier med problemer og elendighed. Det er den vigtigste årsag til, at hovedstadskommunen på kun fire år bruger over dobbelt så mange penge på at hjælpe børn og unge.
Legeplads - Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq Foto © : KNR
19. januar 2015 11:26

En øget fokus med kampagner fra organisationer og kommuner har sat familieproblemer på dagsordenen, derfor er hele 332 børn alene i Kommuneqarfik Sermersooq lige nu anbragt et andet sted end deres familie.

 

Det høje antal forarger den fungerende talsmand for børnerettighedsorganisationen Mio, William Krigel.

- Der er alt for mange anbragte børn udenfor hjemmet i dagens Grønland. Det er et sygdomstegn for samfundet, når så mange børn ikke kan vokse op i trygge omgivelser hos deres forældre, men at det offentlige bliver nødt til at træde til overfor disseher børn.

 

Bruger flere millioner år for år

I går kunne KNR fortælle, at udgifterne til at mindske børn- og ungeproblemer i Kommuneqarfik Sermersooq er rent ud sagt eksploderet de sidste fire år. I 2014 blev der brugt 168 millioner kroner, og det er 68 procent mere end de gjorde for bare fire år siden.

Formanden for Inatssiartuts familie- og sundhedsudvalg, Tillie Martinussen (D), som i øvrigt selv har være anbragt i en fremmed familie, da hun var barn, mener, at udgifterne stiger, fordi folk er begyndt at løfte opgaven, og det koster flere penge.

 

Skyldes mere opmærksomhed

- Jeg tror, det skyldes, der er kommet mere fokus på omsorgssvigt og på børn og unge, som har det svært. Og det er jo positivt, at folk er begyndt at tage mere medansvar for hinanden. Jeg ved, at MIBB, Bedre Børneliv, Røde Kors og Red Barnet har haft stor fokus på underretningspligt og på at undervise borgere i, hvordan man kan se tegn på omsorgssvigt.

Børneorganisationen Mio's fungerende talsmand, William Krigel, er enig med politikeren. Eksplosionen i udgifter til børne- og ungeproblemer kommer blandt andet af, at både borgere og kommuner er begyndt at bekymre sig mere for dårligt fungerende familier.