Masser af lærepladser

20. maj 2006 14:24

Antallet af lærlinge i Grønlands stiger støt. I år kommer der 30% flere lærepladser på de erhvervsfaglige uddannelser i forhold til sidste år, fortæller GA.

Arbejdsgiverforeningen har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, og den viser, at der i år bliver tilbudt cirka 200 pladser til lærlinge. I alt er godt 300 i gang med en erhvervsfaglig uddannelse.

De største aftagere er bygge- og anlægsfagene. Her er 152 i øjeblikket i gang med at uddanne sig, og yderligere 64 ventes at komme i sving i år.

Også i inden for handels- og kontorfagene gør den samme tendens sig gældende. Her er der 56 for øjeblikket under uddannelse hos de adspurgte virksomheder og 74 nye lærepladser bliver slået op i løbet af i år.

På levnedsmiddeluddannelserne er der 32 lærlinge og elever i gang og 17 flere får senere på året chancen for at tage en uddannelse.