Maniitsoq indvier kunstgræs

Endnu en by får kunstgræs på en fodboldbane.
Skrevet af Jette Andersen
12. juni 2014 06:21

Denne gang er det en mindre fodboldbane i Maniitsoq, der er ved at få anlagt kunstigt græs, skriver Tønnes Berthelsen fra Kâgssagssuks arrangementsafdeling i en kort meddelelse.

Til at lægge græsset på har initiativgruppen sportsforeningen Kâgssagssuk, fået det danske installatørfirma WGS til at gøre det.

Ifølge Sermitsiaq.AG har det taget tre år at rejse pengene til banen, der er på størrelse med en indendørsbane. Kâgssagssuk har blandt andet arrangeret koncerter og samlet donationer ind fra Cairn Energy, Qeqqata Kommunia og Royal Arctic Line.

- Åbningsceremonien er berammet til fredag den 13. juni klokken 17. Der vil være en række kampe med deltagelse af forskellige årgange; fra ældre til mindre børn, oplyser Tønnes Berthelsen.