Direktør forventer plus for Royal Greenland trods stort milliontab
For første gang siden 2016 endte første halvår med et underskud for Royal Greenland. Faktisk det største i ti år.
Det skuffende halvårsresultat på minus 39 millioner kroner kommer dog ikke til at være udslagsgivende for hele året. Det fastslår direktør i Royal Greenland gennem snart ti år, Mikael Thinghuus, over for KNR.
- Vi tjener generelt næsten alle vores penge i andet halvår og allerede nu, hvor vi kender resultaterne for august, er vi i plus, siger han.
Det er en opbremsning, der er så kraftig, at man næsten slet ikke forstår det, Mikael Thinghuus, koncerndirektør i Royal Greenland.
Mikael Thinghuus ønsker dog ikke at gå nærmere ind i, hvor stort et overskud, som landets størst selskab forventer at hive i land.
Hårdt ramt af corona i starten af året
Underskuddet fra første halvdel af 2020 skyldes den globale Covid-19 pandemi, som har slået benene væk under vitale markeder i forskellige perioder. I begyndelsen gjaldt det selskabets største enkeltmarked, Kina.
Siden fulgte Europa, og det rev tænder ud i salgsgabet på den store fiskekoncern.
- Vores resultater er hårdest ramt af Europa, det er der slet ikke tvivl om. Særligt fordi Europa er det klart største marked for kogte og pillede rejer, hvor vi i forvejen var i en ikke så heldig prisudvikling, siger han.
I runde tal går halvdelen af Royal Greenlands salg til dagligvarehandlen og den anden halvdel til foodservice og industrikunder. Det er virksomheder, der eksempelvis leverer videre til restauranter og kantiner rundt i verden.
Royal Greenlands resultat for første halvår
- 2020: Minus 39 millioner kroner
- 2019: 141 millioner kroner
- 2018: 13 millioner kroner
- 2017: 1 million kroner
- 2016: Minus 12 millioner kroner
- I starten af andet kvartal lukkede foodservice fuldstændigt ned, og i april i England solgte vi kun syv procent af, hvad vi solgte året før. Det er en opbremsning, der er så kraftig, at man næsten slet ikke forstår det, siger direktøren videre.
Stor udfordring lurer i horisonten
Covid-19 pandemiens uforudsigelige udvikling er også årsagen til, at direktøren har svært ved at komme med konkrete bud på årets samlede resultat.
Lande kan hurtigt lukke ned og åbne op igen, hvilket giver store udsving i de priser, som Royal Greenland kan vride ud af de udfordrede fiskemarkeder i verden.
- I andet halvår skal vi gerne sælge for omkring 500 millioner kroner hellefisk i Asien. Hvis prisen falder 10 procent, mangler der 50 millioner kroner. Falder prisen 20 procent, er det 100 millioner kroner, forklarer Mikael Thinghuus.
I de seneste måneder har priserne på torsk eksempelvis faldet med op til 25 procent, og endnu mere for kogte og pillede rejer.
- Så på hellefisk kan vi meget nemt også se på prisudsving på plus minus 10 eller 20 procent, tilføjer han.
Lange transporttider giver rynker i panden
Lige nu er fokus sat ind på at sikre salget i Kina til Moon Festivalen og ikke mindst det kinesiske nytår i begyndelsen af februar. For det er her, at en stor del af alt seafood bliver spist i Kina.
Der er dog en udfordring.
- Med de nye importrestriktioner, der er pga. fund af corona i udenlandsk fisk, tager det omkring ti uger at få produkter til Kina i øjeblikket og ind i mellem længere tid her fra Grønland. Det betyder, at vi skal afskibe varerne i begyndelsen af november, hvis vi skal nå det kinesiske nytår, og det er der ikke så lang tid til, lyder det.
De kinesiske myndigheder har skruet op for importrestriktionerne efter, at der blev fundet coronavirus på et parti laks fra Norge, nogle varmtvandsrejer fra Ecuador og på en forædlingsfabrik i en af de vigtige nordlige områder i Kina.
- En ting er, at myndigheder lukker ned og laver restriktioner, men værre er, at de kinesiske forbrugere er blevet meget skeptiske over for importeret fisk. Det er forhåbentligt noget, som letter over de nærmeste uger, men hvis det ikke gør, vil det fortsat have stor negativ indflydelse på de priser, som vi er i stand til at opnå på specielt hellefisk, siger Mikael Thinghuus.
