Mandag bliver MMS-dag

29. november 2005 06:15

Grønlændere med mobiltelefoner får nu mulighed for at sende billeder til hinanden.

Fra på mandag lancerer Tele-Post MMS for alle Tusass- og GSM-kunder.

Samtidig bliver der mulighed for at bruge mobiltelefonen til hurtig dataoverførsel. Det betyder f.eks., at man kan surfe på internettet med sin mobiltelefon.

I alt ejer omkring 70 procent af befolkningen en mobiltelefon – svarende til 37.000 personer.