Maarmorilik lukket
-Vi havde ikke økonomi til at køre videre med Maarmorilik, så vi lukkede denne sommer, siger direktør for Angel Mining Tim Daffern til KNR. Han understreger dog, at de kører videre med projektet, og man arbejder på at samle penge til realiseringen, som nu ser lovende ud.
3 geologer skal overvintre i Maarmorilik. Samtidig med at passe på stedet vil de finkæmme området for mulige stenarter. Tim Daffern regner med at skulle bruge omkring 18 måneder på at bygge Maarmorilik op, før endelig produktion kan startes op.
Entreprenørfirmaet EMJ fra Ilulissat er samarbejdspartnere til Angel Mining. Selv om de er lidt kede af at stoppe projektet i utide, er de stadig optimistiske:
- Vi har mange bygninger, vi skal lave. Vi skal bygge 4.000 kvadratmeter under tag, så vi får forhåbentlig en travl sommer næste år, siger medejer Bo Eriksen, som har Maarmorilik som sit projekt. EMJ skal blandt meget andet sprænge 90.000 kubikmeter sten ud, så der kan bygges en fabrik under jorden, ligesom de også skal bygge en havn i Maarmorilik.
Se mere i aftenens Qanorooq.