To mænd fra Nuuk sigtet for vold

08. februar 2006 10:51

To unge fra Nuuk er ved et grundlovsforhør i weekenden blevet tilbageholdt i 4 uger.

Ifølge anklagen overfaldt de to unge mænd, der er henholdsvis 18 og 24 år, fredag en 38-årig mand i en opgang i blok P.

Den 38-årige blev gennembanket så kraftigt, at han senere fundet bevidstløs med svære kvæstelser i hovedet. Blandt andet var hans næse brækket to steder.

De to unge mænd siger, at de er uskyldige. De kærede afgørelsen om tilbageholdelse fra kredsretten til landsretten, men der blev den afvist.

Vidner har nemlig genkendt de to unge mænd, der også havde blod på tøjet, da de blev fundet.

Offeret, der er kommet til bevisthed, har også genkendt de to, oplyser stationsleder hos Nuuk Politi, Bent Heiselberg.

Politiet har umiddelbart ikke noget motiv for overfaldet.