Målfest giver stof til eftertanke

Klasseforskel præger damernes GM i fodbold. Men den store forskel kan give selvmål til fodbolden. GBU kigger på resultaterne med kritiske øjne.
Skrevet af Noah Mølgaard
25. juli 2012 10:16

Resultater som 35-0 og 14-0 hører ingen stede hjemme i en GM slutrunde. Men det er ikke desto mindre det der sker i damernes GM i Nuuk. Grønlands Boldspil Union vil nu kigge på eventuelle ændringer til næste års GM.

Spillerne jubler eller ærgrer sig på banen, mens tilskuerne ryster på hovedet at den slags kan ske i en GM slutrunde. Men det er ikke kun publikum, der kigger kritisk på resultaterne.

- Jeg vil tage emnet op til næste bestyrelsesmøde i GBU, siger formanden for GBUs turneringsudvalg Oluf Olrik til KNR.

Han har endnu ikke et konkret forslag til hvordan man kan sikre bedre kvalitet af GM slutrunden for damer. Men han hæfter sig ved at vejen GM slutrunden har været præget af afbud. Det er derfor kun Diskobugten, der har afviklet kvalifikationskampe, mens andre blot kunne nøjes med tilmeldingen for at komme med til slutrunden.

Der skulle efter planerne have været otte hold med til damernes slutrunde, men UB-83 fra Upernavik måtte melde afbud og der blev ikke fundet afløser til Upernavik-holdet.

- Vi oplevede også flere afbud til damernes GM sidste år, men der valgte vi at reducere antallet af deltagere til slutrunden til seks hold og vi oplevede ikke store forskelle, som nu sker i Nuuk, siger Oluf Olrik.

- Vi må derfor overveje om vi skal reduceret antallet af deltagere i slutrunden til seks hold til næste års GM, siger Oluf Olrik.

Men han mener også at de klubber, der indkasserer store nederlag også må have fået stof til eftertanke.

- De kan se hvor meget de skal træne for at komme tættere på de gode hold, siger Oluf Olrik.

Det er endnu ikke besluttet hvornår GBUs bestyrelse evaluerer GM slutrunderne.

KNR radio sender direkte fra damernes semifinaler imorgen klokken 13 og klokken 15.