Lynge roser Corpus

16. maj 2005 18:08

Præsidenten for ICC-Grønland, Aqqaluk Lynge, roser valget af den nye formand for FN’s Forum for oprindelige folk, Victoria Tauli Corpus.

- Vi kender hende godt og har arbejdet sammen med hende i over 20 år. Hun har et godt kendskab til FN-systemet, og de næste tre år skal bruges til at gøre det permanente forum synligt i hele FN-systemet, siger han.

Victoria Tauli Corpus afløser samen Ole Henrik Magga fra Finland som formand.

FN’s permanente forum består af i alt 16 medlemmer og fungerer som en bestyrelse mellem årsmøderne. Og her deltager Aqqaluk Lynge som repræsentant for blandt andre de arktiske folk.