Luksustransport på vej i Nuuk

10. april 2006 14:08

Nu er vejen være banet for, at den første limousineservice i Grønland ser dagens lys. Det betyder nye transportmuligheder for borgere og turister i Grønlands hovedstad.

En enig kommunalbestyrelse i Nuuk så ikke noget til hinder for, at Ivik Knudsen-Ostermann nu kan blive den første limousinechauffør i Grønland.

Det er knap et år siden Ivik Knudsen-Ostermann henvendte sig til Nuuk Kommune med ideen. Han ville køre limousinekørsel i forbindelse med fx bryllupper, konfirmationer, sight-seeingkørsel med turister.

Og da der ikke er andre, der tilbyder samme service, kunne kommunen give det blå stempel, uden at forvride konkurrencen på hyrevognsområdet.