Lomvie- edderfuglesæsonen er gået ind

Tiden som mange har gået og ventet på, er endelig kommet. Lomvie- og edderfuglesæsonen bliver skudt i gang i dag den 15. oktober.
Foto © : Blake Matheson/Flickr Creative Commons
Skrevet af Simon Uldum -
15. oktober 2015 11:05

Der gælder nogle strikse regler vedrørende jagten. Det fremgår af de gældende regler for fangsten jf. Bekendtgørelsen nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle, at for personer med erhvervsjagtbevis er det tilladt at fange op til 30 fugle pr. døgn, og for personer med fritidsjagtbevis er det tilladt at fange op til 5 fugle pr. døgn.

Der kan ikke opspares dagskvoter, hvor der ikke er foretaget jagt eller hvor dagskvoten ikke er opbrugt. En kvote er personlig og kan ikke overdrages.

 

Jagtperioderne
I området fra Kap Farvel til Qeqqata Kommunias nordlige grænse er jagtperioderne som følger:

•    Polarlomvie: 15. oktober - 28/29. februar
•    Lomvie: 15. oktober - 28/29. februar
•    Edderfugl: 15. oktober - 15. marts
•    Kongeedderfugl: 15. oktober - 28/29. februar

I området fra Qeqqata Kommunias nordlige grænse til Qaanaaq forvaltningsområdes nordlige grænse samt Østkysten gælder følgende jagtperioder:
•    Polarlomvie: 1. september - 28/29. februar
•    Lomvie: 1. september - 28/29. februar
•    Edderfugl: 15. oktober - 31. marts
•    Kongeedderfugl: 15. oktober - 28/29. februar