Ligestillingsråd: Der skal være ligestilling

01. marts 2005 15:36

I Ligestillingsrådet er der blevet lagt mærke til, at der kommer flere og flere piger på uddannelserne.

Den udvikling er formanden for ligestillingsrådet, Agathe Fontain, glad for, fordi der så bliver flere piger, der får en uddannelse og som gerne vil være med i beslutningsprocessen.

På det område er der nemlig ikke ligestilling endnu, men Agathe Fontain ønsker alligevel ikke, at tendensen i Ungdomsparlamentet breder sig til det virkelige liv.

- Det behøver ikke betyde noget negativt, at der bliver flere kvinder end mænd, men det bedste ville være, at der er en lige fordeling mellem mænd og kvinder.