Børnene bliver glemt på nationaldagen, mener rockgruppen Chilly Friday, der efterlyser, at arrangørerne tænker nyt.
Alex Andersen fra bandet peger på, at nationaldagen ikke har udviklet sig i de 20 år, han kan huske tilbage.
- Der er rigeligt med gudstjenester og andre arrangementer, men det er for eksempel kun få steder, at der er noget for børn, siger Alex Andersen.
Han undrer sig blandt andet over, at der i øjeblikket bliver talt meget om at gøre noget for de omsorgssvigtede børn, men det slår ikke igennem på nationaldagen.