- Aldersgrænsen til valgberettigelse bør sænkes fra 18 til 16 år - det foreslog Georg Olsen fra IA i dag i landstinget. Forslaget blev nedstemt af samtlige partier.
- Baggrunden for forslaget er, at vi ønsker et bredere tilslutning til valgene, end situationen ser ud i dag. Vi ønsker at de unge skal føle at de har større ansvar og rettighed til at have større indflydelse på samfundets udvikling, siger Georg Olsen.
Han påpeger at valgtilslutningen til Landstinget og kommunerne er meget lav i dag.
- Der er ikke engang 80 procent vælgertilslutning, derfor er det naturligt at vi ønsker at øge den ved at give de unge mulighed for at blive vælgere, understeger Georg Olsen.
Men Georg Olsens forslag fik ikke tilslutning fra nogen af Landstingets partier. Ikke engang hos hans eget parti IA. IA opfordrer nemlig til at spørgsmålet undersøges og debatteres grundigt før en afgørelse finder sted.
Derudover mener IA at også Ungdomsparlamentet skal tage stilling til spørgsmålet under deres næste møde.
Ordfører for Siumut og Landsstyreformand Hans Enoksen hilser Georg Olsens forslag velkommen, og håber at forslaget på den måde vil kunne skabe debat i samfundet. Dog mener han ligesom IA at forslaget kræver en grundig undersøgelse.
- Landsstyret mener at det endnu ikke er på tide at ændre valgloven. For hvis man kigger på de forskellige rettigheder de unge har andre steder, så er valggrænsen stadigvæk 18 år i Danmark. Og dette eksempel har Landsstyret taget som udgangspunkt i svaret til Georg Olsens forslag, siger Hans Enoksen.
Atassut ser flere problemstillinger i forslaget og mener at det bør ses i relation til hvad unge må og ikke må i dag.
- Alle partier har jo for nylig været med til at skærpe lovgivningen, så der bliver forbudt for unge under 18 år at købe tobak og cigaretter, ligesom de ikke må købe alkohol, lyder det fra Atassut.
Demokraterne forkaster også forslaget og er tilfredse med den nuværende valg- og stemmeret på 18 år.