Lars Mathæussen: Stop nytilkomnes fritidsfiskeri og fangst
Mange personer, der er i Grønland for at arbejde, går på jagt- og fisketure i deres fritid. Men Lars Mathæussen mener, at den mulighed skal begrænses af hensyn til naturen og sikkerheden, siger han.
- Der er mange fiskere og fangere her i landet. Og de føler, at udenlanske fritidsjægere tager deres plads. For eksempel, når det er rensdyrsæson, er der store grupper fra udlandet. De tager fangsten fra os, siger han til KNR.
- Vi må respektere vores natur mere. Vi kan ikke bare tage ud og fiske eller fange dyr i andre lande. Vores land er den eneste i verden, som er åbent for fiskeri og fangst, siger Lars Mathæussen.
I stedet synes det nye siumutmedlem, at personer fra udlandet, skal benytte de første tre år af opholdet på at udvikle deres viden om fiskeri, fangst, sejlads og sikkerhed. Han foreslår, at lokale fiskere og fangere oplærer indvandrere i eksempelvis, hvordan man filetterer en fisk, parterer et rensdyr eller rejser et telt i stormvejr.
- Vores lokale fiskere og fangere er de bedste til at oplære folk, fordi mange har levet som fangere eller fiskere i 50 år, fortsætter Matthæussen, som nævner, at det ikke er fordi han ikke respekterer indvandrere.
Hvor meget det vil koste at oplære udenlandske kommende fritidjægere, vil blive diskuteret, hvis lovforslaget bliver vedtaget.
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst mener, at forslaget vil kræve en ændring af fangst- og jagtloven, men ikke fiskeriloven, fordi licens til fritidsjagt på kvoterede arter efter ansøgning kan blive tildelt personer, som er tilmeldt i folkeregister her i landet. Man kan først få et jagtbevis, efter man har boet i to år i Grønland.
